Ordinær Generalforsamling d. 3. Dec 2009

Generalforsamlingen afholdtes i Prs. Charlottes Gade 31, kld., 2200 København N og med følgende dagsorden:

1.Valg af dirigent.

2.Valg af referent.

3.Bestyrelsens beretning.

4.Godkendelse af årsregnskab og andelsværdi.

5.Ejendommens vedligeholdelsesstand og eventuelle modernisering.

6.Indkomne forslag fra bestyrelsen.

7.Indkomne forslag fra medlemmerne.

8.Godkendelse af budget og eventuel ændring i boligafgift.

9.Valg til bestyrelsen.

10.Valg af revisor.

11. Eventuelt.

Til stede på generalforsamlingen var 18 andelshavere ud af 29, hvoraf 2 var repræsenteret ved fuldmagt.

Fra DATEA var Christina Fredborg mødt.

Formanden bød velkommen til aftenens generalforsamling, hvorefter man gik til punkt 1 på dagsordenen.

Ad 1) Valg af dirigent.

Christina Fredborg blev valgt som dirigent.

Herefter konstaterede dirigenten, at aftenens generalforsamling var lovligt indvarslet samt beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægter.

Ad 2) Valg af referent.

Christina Fredborg blev valgt som referent.

Ad 3) Bestyrelsens beretning.

Bestyrelsesformand Jesper Benthien aflagde bestyrelsens beretning.

Beretningen vedlægges nærværende referat.

Der blev spurgt ind til Internetopkoblingen, hvortil bestyrelsen orienterede om, at Martin er ved at undersøge en anden løsning end den nuværende. Der er dog nogle forhold omkring de indlagte kabler og den nuværende aftale, som skal afklares inden endeligt tilbud kan indhentes, men der arbejdes på at finde en anden løsning.

Der er opsat 2 postkasser i nr. 29. En til meddelelser til bestyrelsen og en til meddelelser til viceværten. Kontrakten indgået med ckc-ejendomsservice vedlægges nærværende referat, så beboerne er bekendt med hvilke opgaver, der er pålagt viceværten.

Der var ikke yderligere kommentarer til beretningen, hvorefter denne blev taget til efterretning.

Ad 4) Godkendelse af årsregnskab og andelsværdi.

Christina Fredborg fremlagde årsrapporten 2008/09, udarbejdet af RSMplus.

Årsrapporten udviste et overskud på kr. 361.246 efter afdrag på prioritetsgælden.

Regnskabet blev efter gennemgang enstemmigt godkendt.

På baggrund af årsregnskabet for 2008/2009 kunne andelskronen beregnes til 16,92 på trods af et fald i den offentlige vurdering på kr. 6.000.000 ved en nedjustering af reservationen i andelskroneberegningen.

Reservationen er hensættelse til eventuelle kommende projekter eller en eventuel kommende regulering i ejendomsværdien.

Andelskronen på 16,92 blev enstemmigt godkendt.

Ad 5) Ejendommens vedligeholdelsesstand og eventuelle modernisering,

Der blev indgivet ønske om at få sat opgange i stand, hvilket kunne gøres på en arbejdsdag. Dog vil der formentlig skulle murere til at banke pudset ned og ordne væggene, hvorefter man på en arbejdsdag kan male.

Der opfordres til, at flere møder op på arbejdsdagene. Man overvejer at hæve beløbet for udeblivelse ved arbejdsdage fra 120 kr. til 500 kr. for at give større incitament til at deltage. Dette skal dog indgives og vedtages på en kommende generalforsamling.

Der er indhentet tilbud på cykelstativer på kr. 20.918 inkl. levering, opsætning og moms.

Endvidere er der indhentet tilbud på ventilation i kælderen.

Der var ikke yderligere til vedligeholdelsen.

Ad 6) Forslag fra bestyrelsen.

Bestyrelsen havde stillet forslag til ny husorden, som var udsendt sammen med indkaldelsen.

Til punktet husdyr blev det præciseret, at gården er en del af gårdlaugets arealer, og at der derfor ikke må luftes dyr i gården.

Vaskerummet rengøres af viceværten, men det er beboernes opgave, at sørge for at hjælpe med at holde rent og ordentligt.

Der var ikke yderligere kommentarer til husordenen, hvorefter denne blev sat til afstemning, hvor denne blev vedtaget med følgende stemmefordeling:

17 stemmer for, 1 blank og 0 stemmer mod.

Endvidere var der indkommet forslag fra bestyrelsen om at lave en prioriteringsliste, således at andelshaverne er med til at bestemme hvilke ting, der ønskes lavet for et eventuelt overskud i budgettet. Der er ikke tale om at udvide det forelagte budget.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Forslag eller ønsker til prioriteringslisten kan lægges i bestyrelsens postkasse.

Ad 7) Indkomne forslag fra medlemmerne.

Der var ingen indkomne forslag.

Ad 8) Godkendelse af budget og eventuel ændring i boligafgiften.

Budgettet for 2009/2010 blev fremlagt af Christina Fredborg.

Budgettet viste, at såfremt budgettet overholdes, vil der ved udgangen af næste årsregnskabsperiode være en likviditetstilgang på kr. 126.166.

Der var ikke budgetteret med en ændring i boligafgiften.

Budgettet 2009/2010 blev enstemmigt godkendt.

Ad 9) Valg til bestyrelsen.

På valg var bestyrelsesformand Jesper Benthien og bestyrelsesmedlem Stina Ödzdemir.

Jesper ønskede ikke at genopstille og blev af forsamlingen takket for sin indsats i bestyrelsen.

Stina Ödzdemir genopstillede og blev valgt.

Endvidere opstillede Michael Jørgensen og blev valgt.

Begge blev valgt for en 2-årig periode.

Bestyrelsen ser efter generalforsamlingen således ud:

Bestyrelsesformand: Michael Anker Jørgensen, nr. 29, 3.På valg: 2011/2012

Bestyrelsesmedlem: Stina Ödzdemir, nr. 27, 1. tv.På valg: 2011/2012

Bestyrelsesmedlem: Martin Drost Nielsen, nr. 23, 4, tv.På valg: 2010/2011

Bestyrelsesmedlem: Nadia Jill Carver, nr. 23, 1.På valg: 2010/2011

Bestyrelsesmedlem: Peter Jørgensen, nr. 27, 4. tv.På valg: 2010/2011

Bestyrelsesmedlem: Maria Simonsen, nr. 25, 2. th.På valg: 2010/2011

Ad 10) Valg af revisor.

RSMplus blev genvalgt.

Ad 11) Eventuelt.

Der blev opfordret til, at folk indgiver ønske om, at der ses nærmere på varmeanlægget og indgiver ønske til prioriteringslisten om at etablere et 2-strengsvarmeanlæg.

Der er problemer med at låse dørene til vaskerummet op. Bestyrelsen vil se på, om selve låsen skal udskiftes.

Martin orienterede om, at der fortsat arbejdes på at få altaner sat op, men det indhentede tilbud viste sig at være for dyrt, når alle udgifter indregnes.

Martin hører gerne fra folk, der kunne være interesseret i at hjælpe med hele altanprojektet, da der ligger meget arbejde i det.

Michael Anker har oprettet en hjemmeside til foreningen, hvor diverse dokumenter og oplysninger kan lægges ind. Hjemsiden hedder www.abprinsesse.dk

Michael modtager gerne navne, adresser og emailadresser på beboerne. Oplysninger kan sendes til kontakt@abprinsesse.dk

Dagsordenen var herefter udtømt, og Christina Fredborg takkede for god ro og orden, og generalforsamlingen sluttede kl. 19.55.

Dette indlæg blev udgivet i Referater GF. Bogmærk permalinket.