Bestyrelsesmøde d. 8. november 2010

Tilstede: Martin, Nadia, Mikkel & Claus

Referent: Nadia

Agenda:

  1. Referat fra sidste bestyrelsesmøde
  2. 1 års gennemgang
  3. Post
  4. Nye nøgler
  5. Finde tømrere, der vil udskifte døre
  6. Altan
  7. Lån
  8. Næste møde


Ad 1) Referatet fra sidste gang er godkendt og er lagt ud på nettet. Det er til stadighed vores gamle bestyrelsesformand, Michael, der står for opdateringen på hjemmesiden.  Tak for det Michael. Som tidligere nævnt arbejder vi på højtryk med en hjemmeside, hvor vi fratager Michael opgaven at opdatere vores hjemmside.

Ad 2) 1 års gennemgang

Vi har modtaget en invitation fra Henrik fra Datea til 1 års gennemgang, der var byggesagkyndig i forbindelse med vores kælderprojekt. Hensigten med dette møde er at få klarhed over om der eventuelt er fejl og mangler i forbindelse med kælderprojektet. Vi efterspurgte i sidste referat af vores bestyrelsesmøde, om der var nogle af jer, der havde registreret fejl eller mangler, og har i den forbindelse kun modtaget input fra én andelshaver,  som vi vil gå videre med i vores tilbagemelding til Datea, som er dem i hænde senest fredag d. 12. november.

Ad 3) Post

Vi har ikke modtaget noget post af betydning – kun elektronisk post fra hhv. administrator og fra andelshavere,  der løbende er blevet svaret på over mail.

Ad 4) Nye nøgler

Martin melder om, at der til stadighed er en masse nøgler, som kan bestilles hos ham. De koster 50,- pr. nøgle. Vi løber ikke tør lige foreløbig.

Ad 5) Finde tømrere, der vil udskifte døre

Vi er for tiden ret opmærksomme på, at vores døre trænger til en udskiftning. Dels trækker det ind med kold luft udefra, men vi er også bevidste om, at dørene er ret så ”tynde”. Her taler vi både om vores opgangsdøre – fortrapper og bagtrapper. Derfor er vi i gang med at indhente tilbud på, hvor meget det koster at få udskiftet dørene.  

 

Ad 6) Altan

Vi arbejder stadig meget aktivt med indhentning af tilbud til altaner. Vi har benyttet os af muligheden for at indhente tilbud hos en ”altan-mager”, der vil præsentere os for finansieringsmuligheder og hvordan selve altanen kommer til at se ud på vores næste GF.

Ad 7) Lån

Vi har et lån, som skal refinansieres inden årets udgang. Vi arbejder pt. På højtryk for omlægning af dette lån.


Ad 8) Næste møde

Næste møde er d. 22. november i form af et budgetmøde, hvor vi blandt andet vil planlægge vores kommende GF. Vi ved allerede nu, at vores GF kommer til at ligge d. 16. december 2010, så sæt kryds i kalenderen. Nærmere info omkring GF bliver sendt ud i den nærmeste fremtid.


Hilsener fra Bestyrelsen

Dette indlæg blev udgivet i Referater bestyrelsen. Bogmærk permalinket.