Referat af ekstraordinær generalforsamling d. 23. september 2010

Fuldmagter

Vi modtog i alt 5 fuldmagter – alle adresseret til bestyrelsen. Dette antal bragte det samlede antal af stemmeberettigede op på 18 i alt. 

Hvem stiller op til bestyrelsen?

Mikkel Rode fra nr. 27, 3. stiller op til bestyrelsen – det er vi meget glade for! Mikkel blev enstemmigt stemt ind i bestyrelsen.

Ligeledes vil Claus Hasselman også gerne være en del af bestyrelsen – rigtig dejligt. Claus blev også enstemmigt stemt ind i bestyrelsen.

Der var opbakning til, at Martin Drost Nielsen bliver fungerende formand indtil den ordinære generalforsamling i december, hvor Martin vil være på valg.

Uvelkomne gæster i vores gård

Vi talte til generalforsamlingen om, at der er store problemer med, at der er uvedkomne gæster i vores gård. Gårdlauget er opmærksom på dette problem, og vil til næste år komme med en permanent løsning, når der kommer nogle flere penge i kassen. Løsningen indtil da er, at vi får i år fjerner borde og bænke, hvormed vi undgår, at de i det mindste ikke opholder sig på vores areal ude foran køkkendørene.

Vi overvejer muligheden for, at vi opsætter nogle ”Privat gård”-skilte, som muligvis kunne gøre det nemmere for os at smide dem væk, når de kommer igen.

Dørpumper

Der er problemer med vores døre, der for tiden ikke smækker ordentligt. Vi påtænker at opsætte nogle skilte, hvorpå der står noget à la ”Husk at lukke døren”. Vi har haft en medarbejder fra Mejlshede Låse, der har vurderet, at pumperne er i orden. Dog skifter de efter vind –og vejrforhold, som gør, at de en gang imellem skal finjusteres lidt.

Altaner

Martin fik hvervet nogle medlemmer til sit ”altan”-projekt.

Vaskekælder

Der var nogle ting oppe og vende i forhold til vaskekælderen. Vi opfordrer alle til at hjælpe til med, at vi hver især sørger for at holde det lækkert dernede…det ville være dejligt!

Dette indlæg blev udgivet i Referater GF. Bogmærk permalinket.