Tilstede: Maria, Martin, Peter & Nadia
Referent: Nadia
Agenda:
1. Godkendelse af referat fra sidste møde
2. Post
3. Arbejdsdage – flere af den slags til at renovere opgangene
4. Byggesag
5. Vand i kælderen
6. Rist/afløb & ventilation i kælderen
7. Lejere stigning
8. Energimærkning
9. Nadia og Jesper sætter sig sammen
10. 5 års gennemgang
11. Afholdelse af GF
12. Evt.
Ad 1) Referat
Referatet fra sidste bestyrelsesmøde er blevet godkendt og er blevet hængt i opgangene.
Ad 2) Post
a. Vi har fået brev om, at der kommer stigning i boligafgift for lejere. Der er dog tvivl om, hvorvidt det kun gælder Ernst.
b. Vi har fået første regning fra Sven Bech, som lyder på den nette sum af kr. 223,647,50 (incl. moms). Vi undrer os over beløbet, da der på sidste GF blev besluttet at vi betalte det af rater 40 %, 40% og 20 %.
Vi har sendt mail til CHF omkring dette.
Ad 3) Arbejdsdage – flere af den slags til at renovere opgangene
I bestyrelsen vil vi meget gerne have renoveret vores opgange. Vi har sonderet terrænet lidt i den forbindelse, og har spurgt andre andelsforeninger, hvordan de griber tingene an i lige netop den sammenhæng. Vi er altså ikke de mest aktive på den front, og arbejder derfor på, at vi i højere grad skal have aktiveret jer andelshavere. Vi overvejer at sætte beløbet op, for fremmødet er simpelthen for ringe. Vi vil udarbejde en løsning til næste GF, hvor vi vil komme med et forslag til, hvordan vores fremtidige arbejdsdage skal være med til at sikre en billig måde at vedligeholde vores kære bygning på.
ARBEJDSDAG D. 20 SEPTEMBER AFLYST GRUNDET BYGGEARBEJDE I GÅRDEN. Bestyrelsen vender tilbage med ny dato.
Ad 4) Byggesag
Som I jo nok har lagt mærke til er der godt gang i vores byggeprojekt…og det er jo dejligt. Vi har haft talt med mændene i gården, som er søde og rare, og som vi i bestyrelsen føler, leverer et godt stykke arbejde. I bestyrelsen er vi glade for samarbejdet, og vi håber selvfølgelig at I er det samme.
Ad 5) Vand i kælderen
Eva har kontaktet Bentsen VVS, som har udført noget VVS-arbejde i kælderen. Derfor kan der godt ligge lidt vand på kældergulvet, hvilket dog er helt normalt, og vil forsvinde snarest.
Ad 6) Rist/afløb & ventilation i kælderen
Der har i bestyrelsen været en del snak omkring ventilation i kælderen, som vi er blevet anbefalet af at få udarbejdet i forbindelse med byggeprojektet. Vi har spurgt Henrik Kofoed Larsen om et argument for hvorfor vi skulle få lavet ventilation i kælderen. Forklaringen lyder, at det er for at skabe gennemtræk i kælderen. Gennemtrækket skabes ved at åbne nogle vinduer i kælderen, her er det tænkt at skifte glasset ud i rammerne med perforeret metalplade el. lignende. Hvor og hvor mange steder vi skifter glasset aftales nærmere.
Samtidig fjernes og udskifte renselemmen i skorstenen og der monteres en rist eller net.
På denne måde genereres et naturligt aftræk, og kælderen bliver herefter ventileret. Prisen lyder på 5000- 8000,- ex moms er for det hele.
Vi har i bestyrelsen besluttet os for at sige ok for det, mens ”proppen alligevel er af”. Desuden vurderer vi i bestyrelsen, at det er en god idé, der vil sikre, at tørring af tøj vil ske langt hurtigere for eftertiden.
Ad 7) Energimærkning
Vi skal have udpeget en energikonsulent i forbindelse med energimærkning. DATEA har anbefalet DDC, som vi forventer at benytte os af. Vi afventer dog først en rapport udarbejdet af Dong.
Ad 8) Jesper og Nadia sætter sig sammen i forbindelse med 5 års gennemgang
Og nu gør vi det altså!!!!!
Ad 9) Afholdelse af GF
I kan allerede sætte kryds i kalenderen torsdag d. 3. december, hvor vi skal holde vores næste GF. Vi udsender mere information i nærmeste fremtid.
Ad 10) Evt.
a. Der har været en del klager over en andelshaver, der holder fest stort set hver weekend, og som generer naboerne. I bestyrelsen opfordrer vi til, at man respekterer sine naboer… konsekvensen er jo desværre tilkaldelse af politiet. I bestyrelsen sender vi brev til andelshaver, hvor vi minder om at vi har en husorden i foreningen, og at den altså skal overholdes!!!!
b. Jesper har taget kontakt til Center for Trafik for at finde ud af, om vi kan få tilladelse til at opstille cykelstativer, så vi kan undgå at vores cykler står hulter til bulter på gaden. Vi afventer svar herom.
Ad 11) Budget
Vi har i bestyrelsen modtaget kvartalsrapport, som Maria vil prøve at forstå. Vi kan oplyse, at resultatet for perioden 01.10.08 30.06.09 udviser et overskud på kr. 340.423 mod et budgetteret overskud på kr. 244.770. Det forbedrede resultat på 95.653 er primært opstået fordi foreningen ikke har anvendt så mange penge til vedligeholdelse som der var afsat i budgettet.
Næste møde bliver hos Nadia d. 5. oktober kl. 19.00