Til stede: Jesper, Stina, Martin, Peter og Maria
Dagsorden:
Post
Ekstern venteliste
Viceværttilbud
Byggeprojekt
Generalforsamling
Ny arbejdsdag
Gennemgang af excelopgaver
EVT
Info fra gårdlauget
AD 1: Post – ingen post.
AD 2: Den eksterne venteliste er død. Martin ringer til flere på listen og ingen vil købe lejligheder. Vi går dog videre med listen og får opkrævet gebyr for dem, der står på listen. På denne måde finder vi ud af hvor mange der faktisk er interesserede og tager den derfra. Peter står for at arrangere gebyr-ordning med DATEA.
AD 3: Viceværttilbud – 5 forskellige tilbud og Stina har udvalgt de to billigste. Der er skrevet bestyrelsens rettelser i tilbuddene og vi ringer til firmaerne med disse. Stina opfølger hos firmaerne og træffer den endelige beslutning om hvilket firma vi fremover bruger. Der ser ud til at vi kommer til at få en væsentlig besvarelse, men vender tilbage med konkrete tal.
AD 4: Byggeprojekt: Jesper har modtaget tidsplaner og hænger dem op i alle opgangene og sender rundt til bestyrelsesmedlemmer. I uge 33 starter projektet og som det ser ud nu vil byggeriet stå på i 10 uger. Jesper skriver til Henrik DATEA –byggesagkyndig- om at det er en god idé at drøfte pris i god tid, på eventuel tilbud på udskiftning af faldstammefødder, hvis det skulle vise sig aktuelt at de skal udskiftes under byggeprojektet. Bestyrelsen vil undersøge hvorvidt der holdes byggemøder og hvorvidt bestyrelse som bygherrer er velkomne til disse møder. Vi skal have bord og bænke i gården låst op så håndværkerne kan komme til.
AD 5: Generalforsamling: Forslag til Generalforsamling tirsdag, onsdag eller torsdag i uge 49. Vi foreslår torsdag d. 3.12. Jesper kontakter naboerne og hører om vi må låne deres kælderlokaler til mødet. Maria skriver til Christina og aftaler dagen.
AD 6: NY arbejdsdag: Vi må holde endnu en arbejdsdag inden det bliver for koldt. Derfor holder vi arbejdsdag søndag d. 20 september 2009 kl 11:00.
AD 7: VI har opfulgt på bestyrelsens opgaver.
AD 8: Evt.
Gårdlaug: De gamle skraldeøer er revet ned og der arbejdes på at få opsat nye. De er gået i gang nede ved Fynsgade og der kan man gå ned og se, hvis det skulle have interesse! Der bliver bygget nyt storskraldsområde nede i den anden ende af gården så vi ( i denne ende) ikke udelukkende bliver belemret med hele gårdens skrald.
Der overvejes at hyre en ny gårdmand, da han er meget dyr. Der indhentes tilbud i gårdlauget. Fortsættelse følger…